Få svar på dine spørgsmål

 

Gør det ondt?

Jeg anvender meget tynde nåle (0,15-0,3 mm), som kun er lidt tykkere end et hovedhår. Måske kan du mærke et lille stik, når nålen sættes i, men herefter oplever du højst en let snurrende eller varmende fornemmelse. 

 

Skal jeg have et lagen eller håndklæde med?

Nej. Men hvis du kommer pga. en løbeskade, vil jeg meget gerne se dig løbe 25-50 meter på fortovet uden for klinikken, og så må du gerne tage dine løbesko med.

 

Må jeg træne lige efter behandlingen?

Det er bedst at slappe af efter behandlingen, så din krop bruger sin energi på at regulere og hele sig selv. Drik gerne lidt vand.

 

Hvordan virker akupunktur?

Jeg hjælper din krop med at helbrede sig selv. Med mine akupunkturnåle kan jeg med stor præcision kommunikere med nervebaner, muskler, organer, blodkar og hjerne. På den måde kan jeg gøre din krop opmærksom på hvor og hvordan balancen bedst genoprettes. 

 

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Det er forskelligt. Sommetider kun få behandlinger - måske endda kun en enkelt. Du vil typisk mærke en effekt efter 1-3 behandlinger. Problemer, du har døjet med i lang tid, kræver ofte flere behandlinger. 

 

Hvordan afbestiller jeg en tid?

Ring eller skriv - gerne så hurtigt som muligt, så en anden kan få glæde af din tid. Du bliver ikke opkrævet afbestillingsgebyr. Hvis du afbestiller, fordi du er helt rask, er det ekstra godt! 

 

Kan du hjælpe med alt?

Nej. Jeg kan ikke reparere brækkede ben eller helbrede kræft. I den slags tilfælde kan jeg dog mindske smerter, fjerne ubehagelige følgevirkninger og styrke kroppens immunforsvar, så du alligevel vil opleve en bedring. Hvis jeg vurderer, at jeg ikke kan hjælpe dig, kan jeg ofte anbefale andre behandlingsformer. 

 

Er det ikke bare placebo?

Akupunktur virker, selvom du ikke tror på det, og en sund skepsis skader ikke. Der er til gengæld ingen bivirkninger ved akupunktur. Læs mere her: Review and Analysis of Reports on Controlled Clinical Trials.

 

Er der virkelig ingen bivirkninger?

Den eneste bivirkning kan være, at det ikke virker. Nogle oplever en let træthed, fordi kroppen arbejder på højtryk for at genskabe sin naturlige balance. Stikket kan også efterlade et lille blåt mærke.

 

Hvad hvis jeg er bange for nåle?

Børn eller klienter med nåleskræk kan jeg behandle med akupressur, som er et let massagetryk med en finger på akupunkturpunktet.

 

Kan jeg få tilskud til behandlingerne?

Sygeforsikringen ”danmark” giver tilskud til dine behandlinger hos mig, hvis der foreligger en lægelig stillet diagnose. Læs om reglerne her: Tilskud til akupunktur. Jeg er RAB-godkendt behandler, så du kan muligvis også få betalt behandlingen gennem din private sundshedsforsikring, hvis du har sådan en.

 

Hvad koster det?

Én behandling koster 395 kroner, og du kan købe et klippekort til fem behandlinger for 1500 kroner. Det koster intet at spørge. Du kan betale med kort og kontant i klinikken eller kort ved onlinebooking.

 

  

 

Klinikken er åben alle hverdage kl. 9-18. Har du brug for behandling uden for disse tider, så kontakt mig.

 
En behandling varer 45-60 minutter. Første behandling kan tage lidt længere tid - men prisen er den samme.